Jeg hedder Mie og har i en årrække hjemmeproduceret alverdens lækre økologiske sager.
I dag tæller mit sortiment cirka 30 forskellige likører, et udvalg af snapse, rom og gin og en række "specialsylt" til brug i såvel det søde som det salte køkken. Desuden sælger jeg forskellige krydder- og frugteddiker, olier og sirupper (alle produkterne kan ses under fanen "Produkter og priser"). Jeg anvender i vid udtrækning Freshlands altid helt nyhøstede og ekstremt velsmagende frugt/nødder/mandler mv. i mine produkter. Af sødestof bruger jeg udelukkende økologisk rørsukker (og så lidt som muligt!).
Alle produkterne fremstår i nye glas samt smukke, professionelle flasker med enten træprop eller skruelåg (indkøbt i Tyskland hos en grossist) og er velegnede - ud over til dit eget brug - som fx værtinde-, jule-, advents-, mandel- og pakkekalendergaver.
Jeg deltager på diverse torvedage og økologimarkeder rundt omkring på Sjælland. Du kan også købe produkterne direkte hos mig.
Under "Kontakt" kan du se, hvor jeg bor, og hvor du kan afhente evt. bestilte varer.
Du kan også læse lidt mere om mig, og hvordan det hele startede, i Claus Dalbys bog "Hold Vægten", der udkom den 22. november 2019. Der skriver forfatteren fx lidt om mine eddiker og deres anvendelsesmuligheder.
miesdeli.dk - email: kontakt@miesdeli.dk